Would you like to react to this message? Create an account in a few clicks or log in to continue.

Regler for køb, salg og bytte!

Go down

Regler for køb, salg og bytte! Empty Regler for køb, salg og bytte!

Post  KrizBP Mon 30 Nov 2009, 16:03

Regler for køb, salg og bytte!

Kun for interesserede
Sørg for kun at skrive i en salgstråd, hvis du selv er interesseret i at købe varen eller søger information fra sælger. Dumme kommentarer er absolut ikke velsete, og hvis mindsteprisen for eksempel er for høj eller lav, skal du ikke kommentere på det - det er ganske enkelt ikke dit problem!

Respekt for sælgers vilkår
Det er op til sælger at bestemme mindstepris, og hvad hans ting er værd, medmindre varen ligger som "S/V:" (Sælges/Vurderes). Hvis sælgeren har fastsat en ualmindelig høj pris, er det ikke meningen, at du skal spolere tråden ved at nævne det, og det er heller ikke din opgave at linke til forskellige andre salgssteder, hvor man kan købe den pågældende vare til en konkurrerende pris. Er du utilfreds med prisen eller andet, kan du derimod sende en PM til sælger.

Seriøse bud
Det er ikke velset, at man byder under mindsteprisen. Hvis der ikke er fastsat en mindstepris, er det heller ikke velset, at man byder usandsynligt lavt.

Sælg din vare i din egen tråd
Møder du en sælger, der har den samme vare tilsalg, som du står og skal til at sælge, så opret din egen salgstråd. Lad være med at bryde ind i andres salgstråde og nævne, at du har varen til salg eller poste links til din egen salgstråd.


Vejledning til oprettelse af tråde!

Salgstråd

    1. Når du opretter et emne, skal overskriften begynde med "S:".
    Eksempel: S: Hollandsk landsholdstrøje fra 1998

    2. Skal du sælge en vare, så gør dit indlæg så attraktivt som muligt.

    3. Vedlæg gerne et billede af varen.

    4. Lav en god beskrivelse af varen og hent eventuelt fakta på producentens hjemmeside.

    5. Skriv en mindstepris. Dermed gør du det lettere for potentielle købere at lægge bud ind.

    6. Skriv dato på, hvornår du vælger at afslutte din salgstråd. Det gør det lettere for brugere at vide, hvor lang tid de har til at byde og slå til i rette øjeblik. Sælges din vare ikke, kan du jo prøve igen.


Købstråd

    1. Når du opretter et emne, skal overskriften begynde med "K:".
    Eksempel: K: Hollandsk landsholdstrøje fra 1998

    2. Kom med en god beskrivelse på, hvad du mangler.

    3. Skriv eventuelt, hvad du har tænkt dig at give for varen - det giver større interesse for personer, der ejer varen.


Vurderingstråd (eller en kombination)

    1. Når du opretter et emne, skal overskriften begynde med "V:".
    Eksempel: V: Hollandsk landsholdstrøje fra 1998

    2. Ønsker du en vurdering af varen - skriv da kun "V:" i starten af overskriften.

    3. Ønsker du en vurdering og muligvis at sælge varen, skriv da "V/S:" i starten af overskriften.


Handel
Handel foregår via PM eller et andet chatprogram som MSN - ikke inde i forumet. Adresse- og eventuel kontoinformation skal ikke offentliggøres i trådene. Som udgangspunkt foregår køb og salg pr. eferkrav, men det er selvfølgelig op til de enkelte brugere at aftale andet indbyrdes.

--------------------------------------------

Juridisk
Salgs-, købs-, bytte- og auktionsannoncer foretaget på Dalum IF U15 forum vil altid høre under de almindelige købs- og aftaleretlige bestemmelser.

    1. Administrationen forbeholder sig retten til at ændre og slette indlæg.

    2. Hvis en auktion har opnået mindstepris, er du som udgangspunkt forpligtet til at sælge/købe jf. dansk aftalelov. Dalum IF U15 forum skaber kun kontakten mellem køber og sælger, og har derfor intet ansvar for køb og salg.

    3. Sælger du en vare til anden side imens du har den til salg her, og en bruger har budt mere end mindsteprisen, er du forpligtet til at fremskaffe en tilsvarende vare i tilsvarende stand til samme pris - uanset dine omkostninger (jf. dansk aftalelov). Tips: Derfor kan det være praktisk at afslutte sin salgstråd med påskriften "Jeg forbeholder mig retten til ikke at afbryde et salg"

    4. Dalum IF U15 forum kan ikke holdes ansvarlig for fejl forårsaget af tastefejl eller lignende misforståelser. Det er brugernes ansvar at holde sig opdateret med disse regler, der kan ændres uden varsel. Dalum IF U15 forum forbeholder sig ret til at slette tråde i "Køb, salg og bytte" uden varsel.
KrizBP
KrizBP
Admin
Admin

Antal indlæg : 100
Join date : 2009-11-29
Age : 28
Geografisk sted : Gate 7

http://sites.google.com/site/dalumif1995/

Back to top Go down

Back to top


 
Permissions in this forum:
You cannot reply to topics in this forum